Tina Wolff
Coaching for livsmestring i Aalborg
Her kan du læse mere om hvad jeg tilbyder indenfor coaching og rådgivning. Har du spørgsmål til mig, til hvad jeg kan hjælpe med, hvordan jeg gør og om jeg mon kan hjælpe dig, er du velkommen til at kontakte mig – helt gratis og uforpligtende. Også hvis du har brug for at finde ud af om jeg er et godt match til dig.
Har du aldrig prøvet coaching?
Coaching er at opfange din måde at opleve verden på og at stille dig spørgsmål, som kan gøre dig nysgerrig på andre måder, at se verden på. Jeg er ikke eksperten i dit liv eller det område at dit liv, som du gerne vil forstå eller ændre. Min opgave er at stille dig spørgsmål og med hjælp fra forskellige værktøjer, at give dig mulighed for at se tingene i et andet perspektiv.
Det handler om dig
Når vi starter en session eller et forløb, vil vi forventningsafstemme. Det er vigtigt for mig at vide om du forventer at blive coachet eller rådgivet, eller måske en kombination. Det afhænger lidt af emnet. I coaching er du eksperten. I rådgivning har jeg viden til at komme med forslag til handling eller løsninger.
”Du er unik. Vi er alle unikke og vi har alle sammen lige meget ret til at være her, præcis som dem vi er.”
Anmeldelser
I den tid jeg har været ved Tina, har jeg ikke oplevet andet end behagelig samtale i øjenhøjde der giver rig mulighed for at både tage fat på overfladen men ligeledes dykke dybere i sig selv hvis man har lyst til det. Tina fastholder en professionel tilgang samtidig med at hun med sin fulde interesse tager dig i hånden i rejsen mod et bedre “jeg”. Jeg kan klart anbefale denne oplevelse, og har fået mange aha-oplevelser og redskaber med på vejen! Ingen burde snyde sig selv for at gå til coach, og når man så endelig beslutter sig for at prøve det, så er Tina helt klart et fantastisk bud herfra!
– Julie Rishøj Petersen
Jeg har, ved din hjælp, fået flere overordnede ting på plads for mig selv. Jeg har, opnået en bevidsthed overfor mig selv og mine mål. Dette har banet en mere rolig vej til mål. Jeg har opnået flere målsætninger, udover den målsætning vi sammensatte, og din hjælp dengang har gjort mig bevidst ift. hvordan vejen dertil skal formes, og især hvordan den (og det hårde arbejde) skal/kan nydes på vejen til målet
-Kenneth Kaalund
5 stjerner ud af 5
Det har været en fornøjelse at få råd og vejledning af Tina.
Tina er en fantastisk coach, som har en ro og rummelighed omkring sig, som gør, at man føler sig meget tryg og har lyst til at åbne op. Tina har været god til at udfordre mig på de steder, hvor det var nødvendigt for mig, men bestemt også respekteret og anerkendt mine grænser i processen. Jeg har lært mange nye ting om mig selv og mine reaktionsmønstre og har anbefalet Tina til flere jeg kender og vil til hver en tid gøre det.
Så har du brug for en coach, som er yders dygtig, rummelig og har en fantastisk behagelig aura
omkring sig, så er Tina det bedste bud.
-Henriette